Til forsiden
    Forsiden     Familie     Galleri     Politik     Kontakt os
  Politisk CV
  Grundsyn
  Ideologien

Grundsyn

Hvad er grundsynet bag den kristendemokratiske ideologi?

Fløjene har haft deres forsøg. Vi har set de skræmmende resultater af deres idealer. Der er behov for noget nyt og selvstændigt. Og det må vokse ud fra den lærte lektie fra historien. Midten er ikke defineret i kraft af fløjende/de gamle ideologier, men har sin egen. Der er en 4. vej ud af socialismens, liberalismen socialliberalismens dødvande.

De 3 grundtanker
Uden livsværdier bliver alting lige gyldigt, og dermed kan livet nemt blive ligegyldigt. Vi gør som kristendemokrater oprør mod den holdningsløshed og værdirelativisme, som samfundet og politikerne ofte hylder højt.
Politikkens opgave er at lade al realpolitisk stillingtagen gennemsyre af overvejelser ud fra en grundliggende etik. Uden et veldefineret livs- og menneskesyn blive politikerne ofre for tilfældige folkestemninger eller tidsafgrænsede økonomiske interesser; populismen fortrænger etikken og den førte politik bliver kortsigtet.
Som kristendemokrater henter man sin etiske inspiration i kristendommen. Denne har i århundreder bibragt mennesker et bestemt syn på det enkelte menneske, fælleskabet mellem mennesker og naturen. Tre grundlæggende opfattelser er hovedhjørnestene i kristendemokratiets værdigrundlag:

1) Det kristne livs- og menneskesyn (respekt)
Hvert menneske er skabt som et enestående væsen med en ubegrænset værdi. Menneskets behov rækker ud over de materielle.

2) Næstekærlighedstanken (omsorg)
Mennesket er skabt til fælleskab med en frihed, der er underlagt ansvaret for medmennesket.

3) Forvalterskabstanken (ansvar)
Hele universet er skabt og dermed givet stor værdi. Mennesket er som en del af dette forpligtet på at forvalte jorden og dens resurser med henblik på de kommende generationer.

 

     Udvikling & design
            LandIT